Sidder her og hygger mig med tankerne om den dejlige week-end vi lige har haft. Week-enden startede med at vi fik lov at sove længe - dejligt. Martin på 16 og faren i huset kørte 3 gange på containerpladsen med resterne af Martins gamle værelse og de sørgelige rester af julen..... Hvis en ret kold fornøjelse, men dejligt at kunne kende sin have /terrasse igen og IKKE skulle kæmpe sig igennem bjerge af affald for at komme ud af sin have.
Fik en god frokost og ellers hyggede vi bare indendøre. Jeg var i biografen og se "Stolthed og fordom" sammen med min datter og det var en skøn film - på trods af, at jeg har set tv-udgaven et par gange og læst bogen 3 gange - ja, så er det stadig bare en fantastisk film, som jeg nemt kunne finde på at se igen. Søndag aften (efter at ha' set Krøniken) spillede hele familien kort - længe siden vi alle sammen er "faldet i kortene", men det er altså sjovt/hyggeligt når det sker. Spiste for meget chocolade og drak for meget kaffe, men skidt det var jo søndag...
Strikkepindene er (næsten som vanligt) ikke blevet rørt ret meget i weekenden. Men jeg har til gengæld fået bagt både brød og kage, manden købte ny håndmixer - den gamle lugtede lige pludselig mistænkeligt og kunne IKKE slukkes igen.
Det har været en rigtig familie-afslapnings-weekend. Men nu er det hverdag. Manden er på vej til Sverige - han tog en ½ fridag herhjemme sammen med mig i formiddag - så han kom først afsted lidt over middag. Nicole er på arbejde hos bageren og kommer først hjem kl. 18. Martin er kommet hjem fra skole og har lige været ved at stryge sin gi - han skal til karate efter aftensmaden. Mathias ser lidt tegnefilm - han er ved at være brugt for idag og aftensmaden skal jeg til at starte på. Hverdagene er okay, men gid der var færre af dem og flere dage i week-enderne. I aften vil jeg strikke det 1. ærme til Rune færdig og måske begynde på det 2. Der er ikke længe (forhåbentlig) til den er færdig. Jeg er startet på Birch-sjalet i mohair fra Netto. Er kun lige startet op, men det ser allerede lovende ud. Har IKKE meldt mig til webstrik-gruppens tæppe-along, men jeg har bogen, lysten og faktisk også ret meget strømpegarn fra Brugsen, så det kan godt være, at jeg skulle prøve at strikke et par stykker - sådan bare helt for mig selv uden at sige det til nogen.........KUN JER
mandag, januar 09, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)








Jeg stemmer også for en 3 dages weekend.
SvarSletDu kunne jo altid prøvestrikke et felt for at se om strømpegarnet passer ;-)
Ulla
Jeg har godt nok også undret mig over at du ikke skulle strikke de firkanter, så vild du er med Aranstrik?
SvarSletMen tænkte nok at du ikke ku' la' vær', hi-hi. Så kom du bare ud af busken, søde Jane og bekend dig til firkantet strik-sammen!
Knus Kirsten
Ulla og Kirsten, hvor i altså lokker med det tæppestrik :-))
SvarSlet